Vuggestuen Toppens pædagogiske profil

 

 

Vi lægger vægt på, at vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade.

 

Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling.

 

Vi mener, at børn har krav på anerkendende og lyttende voksne, der respekterer dem og tager dem alvorligt.

 

Vi ønsker, at styrke børnenes sociale og kreative evner gennem udfordrende og varierende aktiviteter - planlagt efter alder og kunnen.

 

Vi stimulerer børnenes sproglige, motoriske, intellektuelle og følelsesmæssige kompetencer, for derved at øge deres selvtillid og selvværd.

 

I vores vuggestue er børnene tilknyttet én stue og faste kendte voksne.

 

Vi prioriterer et åbent og aktivt forældresamarbejde, der bygger på gensidig accept og respekt for hinanden.

 

Vi har eget køkken, hvor der tilberedes sund og varieret økologisk kost.

 

Vi vægter faglighed højt og vil gerne være verdens bedste vuggestue.